Potentialer og udfordringer ved at bruge kliniske samtaleforløb med stressramte som data i udforskningen af arbejdslivsrelaterede belastninger og belastningshåndteringsstrategier

Det spørgsmål, som vi vil tage op her, er, hvilke potentialer og udfordringer der er ved at bruge kliniske samtaleforløb med stressramte data i udforskningen af arbejdslivsrelaterede belastninger, belastningsreaktioner belastningshåndteringsstrategier. Grunden til, beskæftiger os dette begge mener, ligger et potentiale anvende empiriske materiale, men også nogle forbundet hermed. Potentialer udfordringer, overskrider de normalt fremhæves, når casestudier debatteres. Et klinisk casestudie kan defineres studie, omhandler individ eller en gruppe individer, hvor hidrører fra praksis. Kliniske forbindes typisk lægevidenskab dele den psykologi, kendes andre professioner behandlings- rådgivningspraksis, f.eks. indenfor socialt arbejde. Når potentialerne sådanne studier henvises til række forskellige forhold. I metastudie, gennemført Nissen Wynn, fremdrages forhold a) studiers evne opdage nye forhold, b) deres generere hypoteser, c) anvendes, forskningsdesign ikke mulige praktiske etiske grunde, d) vægtlægning dybde-forståelse, e) ressourceøkonomi fleksibilitet, samt f) pædagogiske værdi for praktikere g) skabe dialog mellem klinikere forskere (Nissen & 2014). De begrænsninger, nævnes, gengæld manglende mulighed generalisering, fastslå årsagssammenhænge risiko overfortolkning øget bias Både nævnte dog, efter vores mening, suppleres dimensioner, casestudiernes fokus arbejdsliv afsættet tages samtaler stresssammenbrudte.